Dyrs bevægelse fra et sted til et andet kaldes migration. Der er to hovedtyper af migration: 1. Sæsonbestemt migration Sæsonbestemt migration er den mest almindelige form for migration. Dyr migrerer for at finde føde eller for at undslippe barske vejrforhold. For eksempel migrerer nogle dyr for at undgå kolde vintre. 2. Livslang migration Livslang migration er, når dyr migrerer én gang i deres levetid. Det sker som regel, når dyrene leder efter et nyt sted at leve. For eksempel migrerer nogle dyr for at finde et nyt hjem, efter at deres oprindelige hjem er blevet ødelagt.

Migration er en bekostelig affære, og dyrene skal nøje afveje omkostninger og fordele ved at migrere, før de begiver sig ud på rejsen. Afhængigt af den tilbagelagte afstand og de nødvendige ressourcer kan migration være en energimæssigt krævende proces, der kan bringe dyrene i fare for at komme til skade eller endda dø. Dyr leder ofte efter et bæredygtigt område med adgang til mange af de ressourcer, de har brug for, mens de migrerer. Mens nogle arter undgår at vende tilbage til det samme sted, bevæger andre sig frem og tilbage mellem de samme regioner. På trods af risiciene er migration en vigtig adfærd, der gør det muligt for dyr at tilpasse sig ændringer i deres miljø og sikre deres overlevelse.

Migrerende dyr kan rejse i grupper eller individuelt. Afhængigt af arten rejser nogle dyr i meget store grupper, mens andre rejser alene eller i små grupper. Den måde, dyrene migrerer på, kan variere afhængigt af de ressourcer, de har brug for, og de geografiske forhold på deres migrationsrute. Dyr bruger en række forskellige metoder til at migrere. Nogle dyr, som f.eks. fugle, bruger solen og stjernerne til at navigere. Andre, som f.eks. laks, bruger jordens magnetfelt. Nogle dyr, som f.eks. rensdyr, følger bestemte stier. Andre, f.eks. ål, rejser langs havstrømme.

Dyrets levetid kan bruges som en generel guide, når man overvejer, hvor dyr migrerer. I modsætning til dyr med kortere levetid, som ofte bevæger sig videre til nye områder gennem tiden, vender dyr med længere levetid ofte tilbage til deres oprindelige sted. Dette skyldes flere faktorer, såsom at dyr med længere levetid normalt har en bedre forståelse af deres miljø og en mere sikker fødevareforsyning. Derudover er disse dyr ofte mere modstandsdygtige over for sygdomme og rovdyr, hvilket gør det muligt for dem at blive på deres oprindelige sted i længere tid. Desuden lever dyr med kortere levetid måske ikke længe nok til at huske, hvor de kom fra, mens dyr med længere levetid kan have en bedre hukommelse og være i stand til at finde tilbage til deres oprindelige sted. De enkelte dyrs specifikke migrationsmønstre kan variere afhængigt af en række faktorer, herunder årstiden, tilgængeligheden af føde og ændringer i miljøet.

Dyr med en levetid på mindre end et år, såsom visse fisk eller padder, migrerer typisk til nye steder som voksne for at finde egnede ynglesteder. I modsætning hertil migrerer dyr med en levetid på et til ti år, såsom mange fugle eller krybdyr, typisk tilbage til deres fødested. Den afstand, dyrene migrerer, kan også bruges som en guide, når man overvejer, hvor dyrene migrerer. Dyr, der migrerer over lange afstande, er mere tilbøjelige til at søge efter føde eller et nyt territorium, mens dyr, der migrerer over kortere afstande, er mere tilbøjelige til at bevæge sig som reaktion på ændringer i miljøet, f.eks. tilgængeligheden af vand eller ly.

da_DKDA

Pin It on Pinterest

What Our Clients Say
131 reviews