Medicin er en vigtig del af behandlingen af tumorer og kræft hos hunde. Uden medicin ville mange behandlinger ikke være mulige. Lægemidler bruges til at behandle tumoren direkte samt til at behandle bivirkninger af behandlinger. Antibiotika bruges til at behandle infektioner, og kvalmestillende medicin bruges til at forebygge og behandle kvalme og opkast. Smertestillende medicin bruges til at kontrollere smerter, og antiinflammatorisk medicin bruges til at reducere inflammation. Mange behandlinger er kun mulige ved hjælp af lægemidler. Det gælder bl.a. kemoterapi, strålebehandling og immunterapi. Det er behandlinger, der kun er tilgængelige ved hjælp af medicin. Der er også andre behandlinger, der er tilgængelige ved hjælp af medicin. Det drejer sig om hormonterapi, målrettet terapi og biologisk terapi. Disse terapier kan bruges sammen med andre behandlinger for at give den mest effektive behandling.

Der findes en række lægemidler, som er effektive til behandling af hundetumorer og kræft. De mest almindelige er kemoterapi, som virker ved at dræbe kræftceller. Andre lægemidler, der kan bruges, omfatter strålebehandling, immunterapi og målrettet terapi. Kemoterapi er den mest almindelige behandling af tumorer og kræft hos hunde. Kemoterapimedicin virker ved at dræbe kræftceller. De mest almindelige kemoterapeutika til behandling af hundetumorer og -kræft er carboplatin, doxorubicin og vincristin. Carboplatin er et platinbaseret kemoterapimiddel, der virker ved at forstyrre kræftcellernes evne til at dele sig. Doxorubicin er et antracyklin-kemoterapimiddel, der virker ved at interkalere DNA og hæmme topoisomerase II. Vincristin er et vinca-alkaloid kemoterapeutisk lægemiddel, der virker ved at binde sig til tubulin og hæmme mikrotubuli-samlingen. Strålebehandling er en anden behandlingsmulighed for hundetumorer og kræft. Strålebehandling virker ved at beskadige kræftcellernes DNA, hvilket forhindrer dem i at dele sig. Den mest almindelige form for strålebehandling, der bruges til at behandle hundetumorer og kræft, er ekstern strålebehandling. Ekstern strålebehandling er en type strålebehandling, der bruger en maskine til at rette højenergistråler mod kræftceller. Der findes to typer ekstern strålebehandling: 1. Fotonbehandling: Fotonterapi bruger højenergirøntgenstråler til at dræbe kræftceller. 2. Protonterapi: Protonterapi bruger stråler af højenergiprotoner til at dræbe kræftceller. Protonterapi er nyere og kan have færre bivirkninger end fotonterapi.

Kemoterapi er en form for medicinsk behandling, der bruger kemikalier til at dræbe kræftceller. Kemoterapi kan gives intravenøst (gennem en vene) eller oralt (gennem munden). Kemoterapi bruges ofte i kombination med andre behandlinger, som f.eks. kirurgi eller strålebehandling. Kemoterapi gives normalt i cyklusser, hvor hver cyklus består af en behandlingsperiode efterfulgt af en hvileperiode. Kemoterapi er ofte forbundet med bivirkninger, såsom hårtab, kvalme og opkastning samt træthed. Strålebehandling er en form for terapi, der bruger røntgenstråler med høj energi eller andre partikler til at ødelægge kræftceller. Strålebehandling kan gives eksternt ved at rette strålingen mod kræften uden for kroppen eller internt ved at placere et radioaktivt stof i eller nær kræften. Strålebehandling bruges ofte i kombination med andre behandlinger, f.eks. kirurgi eller kemoterapi. Strålebehandling er ofte forbundet med bivirkninger, såsom træthed, hudirritation og diarré. Målrettet terapi er en type medicinsk behandling, der er rettet mod specifikke molekyler, der er involveret i kræftcellernes vækst og spredning. Målrettet terapi bruges ofte i kombination med andre behandlinger, som f.eks. kirurgi eller kemoterapi. Målrettet behandling er ofte forbundet med bivirkninger, såsom træthed, hudirritation og diarré.

 Immunterapi er en form for medicinsk behandling, der bruger kroppens immunsystem til at ødelægge kræftceller. Immunterapi kan gives intravenøst (gennem en vene) eller ved injektion. Immunterapi bruges ofte i kombination med andre behandlinger, såsom kirurgi, strålebehandling eller kemoterapi. For at immunterapi skal være effektiv, skal kræftcellerne have visse proteiner på deres overflade. Det er også vigtigt at vide, om disse proteiner er til stede på cellerne, før man starter immunterapi. Der findes flere typer immunterapi, bl.a: Monoklonale antistoffer: Monoklonale antistoffer fremstilles i laboratoriet til at binde sig til specifikke proteiner på kræftceller. Når antistoffet binder sig til kræftcellen, kan det hjælpe kroppen med at dræbe cellen. Monoklonale antistoffer kan bruges alene eller sammen med andre behandlinger. Monoklonale antistoffer fremstilles i laboratoriet til at binde sig til specifikke proteiner på kræftceller. Når antistoffet binder sig til kræftcellen, kan det hjælpe kroppen med at dræbe cellen. Monoklonale antistoffer kan bruges alene eller sammen med andre behandlinger. T-celleoverførselsterapi: T-celleterapi er en form for immunterapi, der bruger T-celler (hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner) til at hjælpe kroppen med at dræbe kræftceller. I denne terapi fjernes hvide blodlegemer fra patienten og sendes til laboratoriet. I laboratoriet bliver cellerne ændret, så de genkender og dræber kræftceller.

Om forfatteren: Dr. Faith Whitehead; er autoriseret dyrlæge og forsker.

da_DKDA

Pin It on Pinterest