Det er veletableret, at stress spiller en rolle i mange almindelige adfærdsproblemer hos kæledyr såvel som i flere udbredte sygdomme. Stress kan karakteriseres som en reaktion på en oplevet trussel, fare eller tab af kontrol. Stressresponsen er en medfødt reaktion, der er designet til at beskytte individet ved at forberede kroppen på at kæmpe eller flygte. Mange af de fysiske og adfærdsmæssige virkninger af stress er gavnlige på kort sigt, men bliver skadelige, hvis stressoren ikke fjernes, og reaktionen fortsætter. Stressresponsen er kendetegnet ved en fuldstændig ændring i den måde, kroppen fungerer på. Når kroppen opfatter en trussel, aktiverer det autonome nervesystem det sympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem er ansvarligt for kamp- eller flugtreaktionen, som er kendetegnet ved en frigivelse af hormoner, der udløser en række fysiske forandringer. Disse ændringer omfatter en stigning i hjertefrekvens, blodtryk og åndedræt, samt en stigning i blodsukkeret og en undertrykkelse af immunsystemet.

I modsætning til andre kæledyr giver katte ikke ofte udtryk for deres følelser udadtil; i stedet bliver de stille og trækker sig tilbage, når de føler sig ængstelige. Katte vil nogle gange gemme sig, når de føler sig ængstelige eller stressede. Det er deres måde at håndtere situationen på og forsøge at føle sig trygge. Hvis din kat gemmer sig mere end normalt, kan det være et tegn på, at den føler sig angst eller stresset. Prøv at give den et sikkert og roligt sted at gemme sig, og undgå at forstyrre den, mens den er i sit skjul. Ejere er nødt til at være opmærksomme på symptomerne på stress for at kunne hjælpe deres katte. Katte kan let blive stressede af høje lyde og mennesker, der bevæger sig rundt i deres omgivelser. Hvis du bemærker, at din kat gemmer sig meget eller ikke leger og plejer sig så meget som normalt, kan det være, at den oplever stress.

Kattens krop har forskellige fysiologiske mekanismer, der kontrollerer stress. For eksempel producerer binyrerne hormonet kortisol som reaktion på stress. Kortisol regulerer kroppens stressrespons og kan hjælpe kroppen med at komme sig efter stress. Nervesystemet spiller også en rolle i stressresponsen. Det sympatiske nervesystem er ansvarligt for kroppens "kæmp eller flygt"-respons. Denne reaktion er en overlevelsesmekanisme, der hjælper kroppen med at håndtere farlige situationer. Når kroppen er under stress, øger det sympatiske nervesystem hjertefrekvensen og blodtrykket og nedsætter blodgennemstrømningen til fordøjelsessystemet. Det parasympatiske nervesystem er ansvarligt for kroppens "hvile og fordøje"-respons. Denne reaktion hjælper kroppen med at komme sig over stress og vende tilbage til en tilstand af afslapning. Det endokrine system spiller også en rolle i stress. Hypothalamus er en del af hjernen, der kontrollerer det endokrine system. Hypothalamus er ansvarlig for at frigive hormoner, der kontrollerer kroppens stressrespons. Der findes flere forskellige typer af stress. Akut stress er en kortvarig stressreaktion, der opstår som reaktion på en bestemt begivenhed. Denne type stress er typisk ikke skadelig og kan endda være gavnlig, da den kan hjælpe kroppen med at håndtere en farlig situation.

da_DKDA

Pin It on Pinterest